Annonce

Annonce

Landmænd, konsulenter og forskere i forsøgsmark i Foulum

Hestebønnerne i forsøget er sået med 48 cm's rækkeafstand for at give bedre bælgsætning og plads til efterafgrøder mellem rækkerne. Foto: Karen Munk Nielsen

Forskere følger i kulstoffets fodspor

Ved hjælp af telte og mærket kulstof undersøger forskere ved AU hvor stor en andel af planternes kulstof, der indlejres i jorden og dermed bidrager til humusopbygningen.

Når planter vokser, udskiller rødderne kulstofholdige sukkerstoffer, der fungerer som energi for mikroorganismer i jorden. Kulstof tilgår også jorden, når planterester og husdyrgødning pløjes ned. En del af kulstoffet indlejres i stabile humusforbindelser men hvor stor, denne del er, er forskere ved Aarhus Universitet nu i gang med at undersøge i bl.a. økologisk dyrkede hestebønner.

Da der er masser af kulstof i jorden i forvejen, er det ikke umiddelbart til at se, hvad en given afgrøde og efterafgrøde bidrager med. Planten får sit kulstof fra luftens CO2 via fotosyntesen, så hvis forskerne skal følge kulstoffets vej gennem planten til rødderne og ud i jorden, skal planten optage mærket kulstof.

"To-tre gange om ugen sætter vi telte over planterne. Teltene indeholder kulstofmærket CO2 og er lysgennemtrængelige, så fotosyntesen kan foregå. På den måde sikrer, vi at planten optager kulstof, som vi senere kan spore i jorden," fortæller seniorforsker Jim Rasmussen, Aarhus Universitet, til omkring 30 landmænd, konsulenter og forskere, der tirsdag deltog i en markvandring i forsøgsmarken i Foulum.

Arter og sorter af bælgsæd i forsøget

  • Hestebønner: Tiffany, Fuego, Lynx

  • Ærter: Compana, Idalgo

  • Sojabønner: PS 01, Soy 02009

For at beregne, hvor meget af det optagne kulstof, der indlejres i jorden, udtages og analyseres jordsøjler ned til en meters dybde.

Arbejdet foregår i projektet GrainLegsGO, som har fokus på efterafgrøders evne til at begrænse tab af kvælstof og mindske klimabelastningen. Forskerne måler kulstoflejring fra såvel afgrøde som efterafgrøde, og for at få god vækst i efterafgrøden, bliver en del af hestebønnerne høstet til frisk konsum i juli-august. Der bliver således bestemt kulstoflejring såvel med og uden efterafgrøde som med og uden tidlig høst.

Høst til frisk konsum har desuden den sideeffekt, at grønmassen kan anvendes til bioraffinering i en proces, der udvinder protein til fx foder. Den resterende plantemasse kan afgasses og anvendes til gødning. Fibrene vil kunne anvendes til tekstil, hvilket også er et element i projektet.

Flere artikler fra samme sektion

30 års data viser, hvordan klimaet har ændret sig i Midtjylland

De seneste 30 år har budt på højere temperaturer og øgede mængder nedbør i Midtjylland, viser data fra en vejrstation ved Foulum. Det stiller krav til landbrugets omstillingsevne, siger forsker.

08-05-2024 3 minutter Klima,   Forskning

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima